Davidshallstorg
|
Midt i det centrale Malmø finder du det gamle 20’er kvarter Davidshall. Du er i princippet ikke nødt til at gå udenfor området for at finde et helt nyt outfit, komplet med sko og accessoirer. Her og langs sidegaderne kan du desuden finde tapeter og kitschede indretningsting. Følg guiden og du vil garanteret finde noget, uanset om du er til italiensk preppy fashion eller tunge dødningehoveder rundt om din hals. Svensk designFørhen bestod Davidshallstorg fortrinsvis af dyre vintagebutikker, men de senere år er udbuddet blevet større og nu kan du finde nyt, svensk designertøj og mærker du ikke finder nogen andre steder i Malmø. Butikken Tjallamalla på Davidshallsgatan, er et udmærket eksempel på dette. Butikken findes også i Stockholm og begge lokaler er fyldt med tøj fra både ukendte og veletablerede designere som Diana Orving og Whyred. Tjek tøjstangen næsten længst ind i butikken, her kan du finde klædningsstykker du aldrig ville have haft råd til at købe for fuld pris, men som nu sælges utrolig billigt! Hvis du er heldig får du måske fat i en kjole fra Carin Wester for kun en 500-lap! Bliv en preppy karlDe som er til en mere preppy tøjsmag skal gå i Popolino – her kan du frådse dig i anglofilt mods-fashion og finde pæne sko og fede skjorter. Der er fine nederdele og kjoler fra Rules By Mary til pigerne, og selvfølgelig findes en hel del Ben Sherman. Anglofilt og italiensk kan du også finde i Tweeds butik, som kan få enhver dreng til at ligne James Bond. Du skal ikke være bange for, at alle har det samme på som dig, for butikken køber kun få eksemplarer af hver model. Streetfashion og dødningehovederHvis du skulle foretrække mere street- og klubmode kan Streetlab eller Sneakersnstuff hjælpe dig. Her finder du hippe T-shirts med grafiske tryk, de seneste sneakers, fede skateboards og WESC høretelefoner som kommer i en masse farver – pænest er de cerise-farvede i model classic. I Gry kan du finde tøj med mønster og rigtige snit fra blandt andet Nanso. Lollopard er desuden gode til mønstret tøj; denne sæson er kollektionen baseret på tre forskellige slags mønstre og findes både i baby-, børne- og voksenstørrelse. Desuden kan du købe sjovt legetøj i butikken. Er du på jagt efter dødningehoveder, nittebælter eller lignende skal du gå til Shango. Her er alt fra T-shirts med AC/DC tryk til piercingsmykker. Kitschede brystmemo og toastsHvis du er udmattet af at shoppe tøj eller af en eller anden årsag er på jagt efter en blomstervase formet som en sort pistol, kan du kigge ind på indretningsbutikken Miss Juniversum. Her kan du få alt det, som du egentlig ikke havde brug for, eksempelvis et vendespil med bryster eller en brødrister som brænder ”I love toast” på din morgentoast! Dette er også en god butik at besøge når du leder efter en spøjs gave. Publiceret 2008-06-02 16:45 |
Dahlgren est. 1918Erik Dahlbergsgatan 5, 211 48 Malmö Tlf: 040-773 32 |
LollopardDavidshallstorg 8, 211 45 Malmö Tlf: 040-30 63 80 |
Miss JuniversumDavidshallsgatan 19, 211 45 Malmö Tlf: 040 - 611 47 54 |
PopolinoDavidhallsgatan 15, 211 45 Malmö Tlf: 040-611 30 20 |
StreetlabRegementsgatan 12, 211 42 Malmö Tlf: 040-661 61 02 |
TjallamallaDavidshallsgatan 15, 211 45 Malmö Tlf: 040-791 90 |




